stress

Stress


Har du stress


Stress kan ramme alle og er ikke længere forbeholdt de få. Stress rammer når vi har mistet overblikket og er en tilstand, der opstår når vi har haft for mange krav/udfordringer i for lang tid.

Stress tilstanden viser sig på 3 forskellige områder, hvor symptomerne kan være forskellige fra person til person. Der er som regel en kombination af både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, og i bund og grund er dette din krops måde at prøve at råbe dig op på og fortælle at den ikke kan holde til det den udsættes for.

Stress er således et resultat af at, vi ikke har villet høre, ikke har kunnet høre/forstå, har haft praktiske, indre og eller ydre faktorer der har forhindret eller besværliggjort vores evne til at handle og gøre noget ved situationen eller omstændighederne der leder os hertil.


Stress og behandling


Min viden og måde at hjælpe dig i din stress, har jeg fra Pernille Rasmussen, der har arbejdet sammen med landets førende stress forsker, Bo Netterstrøm.

Jeg vil som udgangspunkt, hjælpe og støtte dig i at kunne gøre det der er nødvendigt her og nu for at du kan komme dig. Derefter er vigtigt at afdække præcist hvad der har fået læsset til at vælte, da stress nødvendigvis kræver at vi laver nogle tilpasninger. Ofte er vi så fastlåste i mønstre og indre/ydre krav, at vi ikke kan se os ud af det, og min opgave er derfor at være motivatoren og hjælperen i at du får afklaret hvilke ændringer du har brug for at gøre.


Stress behandling

Hvordan ved jeg om jeg er stresset, og ikke bare fortravlet?


Hvis du inden for de sidste 4 uger, kan nikke genkendende til en del af følgende symptomer,' hele tiden', 'en stor del af tiden' eller 'en del af tiden', har du sandsynligvis stress.

Fysiske symptomer: ondt i maven, hjertebanken, ondt i hovedet, muskelspændinger.

Psykiske symptomer: koncentratrionsbesvær, svært ved at huske, anspændt, svært ved at tænke klart, udkørt, følelsesmæssigt udmattet.

Adfærdsmæssige symptomer: svært ved at falde i søvn, vågner tidligt og kan ikke falde i søvn igen, irritabel, ubeslutsom, stresset, problemer med at slappe af.

Genkender du disse overordnede symptomer, vil det være godt for dig at få hjælp til at få fokus på hvad du har brug for at ændre på dit liv, for ændringer SKAL der til.

Kontakt mig, og lad os få skabt overblikket sammen, så du kan bevæge dig ud i verden igen på en ny og tilfredsstilende måde.

Kontakt og adresse


Gitte Rommedal

Immervad 1, 1. sal

8000 Aarhus C

Email: psykolog@rommedal.dk

Telefon: 24 40 93 42

Jeg er min egen sekretær , så læg gerne en besked, mail eller sms.

Åbningstider

 

Dagligt.

Morgentider især muligt, tirsdag, onsdag og fredag.

Sene eftermiddagstider, mandag og torsdag. (se mere)

 

Ferie / fridag / kursus

      Sommerferie 4-31 Juli

Copyright @ All Rights Reserved