Par terapi
Par terapi parterapi

Par terapi


Parforhold


Jeg tilbyder terapiformen EFT - emotions fokuseret terapi, fordi parforholdet handler om tilknytning og tryghed.


Ofte er det dybe længsler og problemer der ligger bag vores mønstre og bliver vores følelsesmæssige udfordringer. Når dette er afdækket og I har opnået accept og anerkendelse for hinanden og jer selv omkring dette, kan arbejdet med at skabe nye og positive mønstre begynde.


Vi har brug for at føle os følelsesmæssig tryg ved vores partner, hvis vi skal kunne betro vores inderste.

Når vi ikke er det, begynder vi måske at udtrykke vores utilfredshed ved at kritisere og skubbe til vores partner for at få deres opmærksomhed eller påkalde deres beskyttelse. Af gode grunde bliver det ofte opfattet forkert, og vi skyder måske tilbage, eller ender med at trække os.

Og således sidder I pludselig fast i et mønster der tager jer igen og igen, og i stedet for at komme tættere på hinanden, som som  et ønsket er, tager det jer fra hinanden.

Det er ofte her, man har brug for lidt hjælp til, at finde hinanden igen, og den mest veldokumenterede parterapi med opnåelse af væsentlige forbedringer i parforholdet, er EFT - emotionsfokuseret terapi.

Læs mere om denne metode under →


Det er også i disse usikre, utrygge, følelsesmæssige dilemmaer, jalousien får sin grobund - læs mere her

eller måske fører det til en af de mest ødelæggende dilemmaer parforholdet kan komme ud for, utroskaben, læse mere her

 

Hvad skal vi regne med, tid og pris?

Forløbet består af fælles samtaler på 60-80 minutters varighed, og i starten af forløbet også 1-2 individuelle samtaler, som jeg bruger til at afdække det som I hver i sær har med i livet, og dermed kan have betydning for hvordan I er i jeres parforhold.


I skal derfor kalkulere med mindst 8-16 samtaler fordelt over 3-6 mdr. Dette forstår jeg selvfølgelig kan være en økonomisk udfordring for nogen, men jeg er til at tale med.

Se det som en investering i jer selv, jeres parforhold og en tryg fremtid. Det er videnskabeligt bevidst at mennesker der lever i trygge parhold med følelsesmæssigt tilgængelig partnere er sundere fysisk, fordi de er sundere psykisk

Se priser her  →   

Kontakt og adresse


Gitte Rommedal

Immervad 1, 1. sal

8000 Aarhus C

Email: psykolog@rommedal.dk

Telefon: 24 40 93 42

Jeg er min egen sekretær , så læg gerne en besked, mail eller sms.

Åbningstider

 

Dagligt.

Morgentider især muligt, tirsdag, onsdag og fredag.

Sene eftermiddagstider, mandag og torsdag. (se mere)

 

Ferie / fridag / kursus

      Sommerferie 4-31 Juli

Copyright @ All Rights Reserved