Dårlig og lavt selvværd

Selvværd psykolog Århus

Autoriseret psykolog

Efteruddannelse som psykoterapeut og parterapeut

Medlem af Dansk Psykologforening

Behandling af lavt selvværd

Generelt kan man sige, at selvværd har at gøre med:

  • Det, du tænker om dig selv.
  • Det, du siger om dig selv.
  • Det, du tror, andre mener om dig selv.
  • Måden, du viser andre, hvem du er gennem din adfærd.

Selvværdet har betydning for, på hvilken måde du vurderer dig selv, og dermed er i verden på. Det kan derfor have stor betydning for mange forskellige sammenhænge, både socialt og professionelt, hvis du døjer med dårligt selvværd. I mange tilfælde kan man ende med at blive sin egen værste fjende, der unødvendigt spænder ben for sig selv.

Som psykolog tilbyder jeg behandling af lavt selvværd i min klinik i Århus. Jeg ønsker at give dig styrken og troen på dig selv tilbage, så du selv kan tage styringen over dit liv uden at lade din indre sabotør komme i vejen.

Hvad vil det sige at have lavt selvværd?

Lavt eller dårligt selvværd er noget, mange mennesker lider under. Har vi ikke en grundlæggende følelse af at være ok som den, vi er, går det ud over vores selvværdsfølelse. Det kan være, du førhen ikke er blevet set for den, du er inderst inde, og at du som forsvar i stedet har gemt dele af dig selv væk. Man bliver en smule væk for sig selv af sådanne mønstre.

Mennesker, der lider af lavt selvværd, har en indre stemme, der er fuld af kritiske bemærkninger, selvkritik, skam og skyld. Da selvværdet har en direkte forbindelse til det, du tænker om dig selv, vil det, den indre stemme siger, altså have afgørende betydning for din selvværdsfølelse.

Objektivt set mangler du sikkert ingen færdigheder eller fundamentale egenskaber, i stedet er det på livs- og modstandskraften, du er slået af din indre stemme. Det er enormt energikrævende konstant at skulle tage imod kritik, og derfor oplever personer med dårligt selvværd også ofte en følelse af mismodighed og energimangel.

Derfor kan man generelt sige, at lavt selvværd har at gøre med:

  • De negative tanker, du har om dig selv
  • De selvkritiske udsagn, du siger om dig selv
  • Den tro du har på, at andre ser dig i et negativt liv
  • De mønstre i din adfærd, der afspejler usikkerhed eller selvnedvurdering

Selvværd og præstation – en negativ opfattelse af vores egne evner

Lavt selvværd spiller en afgørende rolle i vores præstationer og påvirker i høj grad vores relationer, vores mål og de drømme, vi tør have. Det gør det, fordi lavt selvværd som oftest vil have en negativ indvirkning på vores opfattelse af vores egne evner – vi har en tendens til at have mindre selvtillid og tror derfor ikke på, at vi er i stand til at opnå succes på samme niveau som andre. Dette vil for mange føre til, at de stiller urealistiske krav til sig selv; man kan føle, at det er nødvendigt, at man overpræsterer for at kompensere for ens oplevede utilstrækkelighed.

Det sætter gang i en ond cirkel, hvor vi tid og tid igen overskrider vores egne grænser og ikke tager tilstrækkeligt vare på vores eget velbefindende. I et terapiforløb hos mig har vi derfor fokus på at lære dig at udvise selvomsorg og generelt arbejde med i stedet for mod dig selv.

Det er vigtigt at forstå, at lavt selvværd kan have en dybtgående og negativ indvirkning på samtlige aspekter af vores liv, men det er mindst lige så vigtigt at forstå, at denne udfordring kan overvindes med den rette støtte og hjælp til at udvikle en sundere opfattelse af en selv. At arbejde med denne udfordring vil lede til et forbedret selvværd, større trivsel, mere tilfredsstillende relationer og en større oplevelse af succes. I min klinik i Aarhus kan du komme præcis, som du er, og jeg sætter en ære i, at du vil føle dig imødekommet og dine tanker velkomne, når du indgår i et terapiforløb hos mig.

Hjælp til lavt selvværd

I samtaleterapien trækker vi tråde tilbage til din barndom, opvækst og tidligere erfaringer for at finde frem til, hvad der kan være skyld i din nuværende selvopfattelse og selvfølelse. Hvordan du tidligere er blevet talt til og er blevet anerkendt, har nemlig en stor betydning for dit selvbillede.

Det kan være, du har haft en opvækst præget af mobning eller problematikker i familien, at du har en fortid med negative forhold, eller at du tidligere på anden vis er blevet udfordret på dit selvværd.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at få øje på din indre kritiker, og de tilpasninger, den får dig til at foretage, så du kan slippe for begge dele og finde ind til dit rigtige jeg. Jeg vil også hjælpe dig til at mærke dine egne behov og derved få skabt en kontakt til din krop, så du fremover bliver bedre i stand til at mærke efter og navigere i, hvad du kan lide og ikke kan lide.

Desværre ser jeg, at lavt selvværd i højere grad nu er en tendens, end det førhen har været. Mange unge døjer med det, og nogle har måske gjort det hele livet, mens det for andre først bliver tydeligt, når de skal starte et nyt liv med en ny by og et nyt studie.

Øv dig på at blive en bedre ven overfor dig selv

  • Selvrefleksion og selvbevidsthed: Start med at blive mere opmærksom på dine tanker og overbevisninger om dig selv. Hold en dagbog eller notatblok, hvor du skriver ned, hvad du tænker om dig selv og de situationer, der udfordrer dit selvværd. Dette kan hjælpe dig med at identificere negative mønstre.
  • Sæt realistiske mål: Sæt mål for dig selv, der er opnåelige og realistiske. Når du når dine mål, vil det styrke din tro på dine evner og øge dit selvværd.
  • Få støtte: Del dine følelser og udfordringer med pålidelige venner eller en terapeut. At tale med nogen kan hjælpe dig med at få perspektiv og støtte.
  • Udvikl nye færdigheder: Tag udfordringer op, der hjælper dig med at udvikle nye færdigheder og opbygge tillid. Det kan være alt fra at tage en ny hobby op til at deltage i kurser eller workshops.
  • Sæt grænser: Lær at sige nej, når det er nødvendigt, og fasthold sunde grænser i dine relationer. At respektere dine egne grænser vil øge dit selvværd og din selvforståelse betydeligt.
  • Fokus på dine styrker: Identificer dine unikke talenter og styrker og arbejd på at udnytte dem.

Bliv din egen bedste ven

Det er ikke altid nemt at tage springet og kæmpe imod den indre sabotør, der ofte hersker hos personer med dårligt selvværd, og ofte kan processen også være hård at komme igennem. Ikke desto mindre kommer du styrket ud på den anden side, fri for egen selvkritik. Jeg ønsker at hjælpe dig med at få taget masken af samt give dig modet til at vise dit indre jeg frem med stolthed.

Kontakt mig i dag og lad os sammen finde frem til, hvordan vi strukturerer et eventuelt forløb.